Leasing af bil

Vi tilbyder Finansiel leasing, der også typisk bliver brugt til flexleasing.

Vi yder udelukkende ærlig og reel rådgivning. Vi kender branchen ind og ud og kan navigere dig uden om de værste faldgruber.

Derfor kan vi tilbyde vores kunder den helt rigtige leasingaftale igennem vores samarbejdspartner Global Car Leasing.

Finansiel leasing

Finansiel leasing betyder, at du får finansieret en bil igennem leasingselskabet, hvilket kan være et godt alternativ til et traditionelt banklån. I hele leasingperioden har leasingselskabet ejendomsretten over bilen, men efter endt leasingperiode skal du enten selv købe bilen, henvise den til en køber eller lease den igen. Ved finansiel leasing står du som leasing tager for udgifter til reparationer, service, dækskifte osv. Finansiel leasing er typisk billigere end operationel leasing.

Ved finansiel leasing er det vigtigt, at restværdien på bilen er realistisk, altså den pris du skal købe bilen tilbage fra leasingselskabet for, når kontrakten udløber. Vi har mange års erfaring i at beregne den korrekte restværdi og du kan derfor forvente at restværdien er realistisk. Finansiel leasing eller flexleasing egner sig også til biler i den dyre ende, hvor det ikke ville være økonomisk realistisk at kunne købe bilen.

Fordele
  • Lav kapitalbinding og afskrivning i forhold til at købe bilen
  • Mulighed for hyppigere udskiftning af bil
  • 100% budgetsikkerhed med operationel leasing
  • Ingen udgifter til reparationer, service, dækskifte osv. med operationel leasing
  • Ingen lån i banken til en bil
  • Typisk lavere førstegangsydelse med leasing end traditionelt banklån
Privatleasing

Privatleasing er leje af en bil til privat brug på mere end seks måneder. Når man privatleaser, er det typisk i en periode på 12, 24 eller 36 måneder. Der er mange fordele ved at privatlease en bil fremfor at købe bilen selv. En af de største fordele er budgetsikkerheden – du ved nøjagtigt, hvad det koster dig hver eneste måned at have en bil. Du skal blot betale en månedlig ydelse og i de fleste tilfælde en førstegangsydelse i forbindelse med privatleasing – så klarer leasingselskabet alle udgifter til reparationer osv.

Flexleasing

Flexleasing henvender sig specielt til dyrere biler. Ved flexleasing køber et leasingselskab den bil uden afgift, du ønsker at lease, og derefter betaler du kun en lille procentdel af registreringsafgiften i de måneder, du flexleaser bilen.

Det smarte ved flexleasing er, at du binder langt mindre kapital i bilen, og det er rent økonomisk nemmere at få en dyrere bil med flexleasing. Leasingbilen er også langt nemmere at sælge efter endt leasing, da den ved kontraktens ophør er uden registreringsafgift og derved attraktiv på det udenlandske marked, hvor der er langt flere købere til specielle biler.

Erhvervsleasing

Erhvervsleasing henvender sig til virksomheder, der har behov for at have en bil til rådighed. En af de helt store fordele er, at leasing ikke påvirker likviditeten i samme grad, som hvis en virksomhed selv ejer bilen. Selvom det hedder erhvervsleasing, så kan leasingbilen også bruges privat, dog bliver du beskattet af fri bil. Så hvis du som virksomhed ikke ønsker at binde din kapital i en bil, så er erhvervsleasing en fremragende mulighed.

Splitleasing

Splitleasing er en ny leasingform, hvor du deler leasingaftalen op i en privat- og en erhvervsdel. Det smarte ved splitleasing er, at virksomheden betaler for det, bilen bliver brugt til erhvervsmæssigt – så hvis f.eks. bilen bliver brugt 70 % erhvervsmæssigt, så skal virksomheden betale 70 % af leasingaftalen. Privatpersonen, der så bruger bilen 30 % af tiden, skal så betale de sidste 30 % af leasingaftalen. For privatpersonen er det også særligt smart, da man ikke bliver beskattet af fri bil som ved andre typer firmabiler. Bliver bilen brugt mest til erhvervskørsel, kan der være rigtig mange penge at spare. Her skal du sørge for at holde nøje regnskab med kørslen, da du skal kunne bevise overfor SKAT, hvor meget du har kørt. Det findes der dog elektronik, som kan hjælpe med, når du vælger splitleasing.

Kontakt os: